Blog

Maling i friske farver

Gør som sydpå og mal med friske farver

Savner du noget ekstra liv i din bolig? Så er der intet som et par friske farver på væggene, som kan pifte et hjem op. Det siges, at farver har påvirkning og indflydelse på, hvordan vi trives i det daglige, og du kan måske også selv genkende den positive energi, som man ofte får sydpå, hvor der ofte er stor smæk på farverne. Så hvorfor ikke gøre som sydpå, og skab positiv energi i din bolig med et par friske farver på væggene?

Den orange farve 

Ønsker du, at din bolig skal udtrykke mere varme og gæstfrihed, så er orange en oplagt farve at smække på væggene. Den orange farve siges at vække gode minder, og får os til at tænke tilbage på hyggelige solnedgange eller et lunt bål med varme gløder. Farven passer derfor specielt godt ind i enten køkkenet eller spisestuen. 

Den gule farve

Den gule farve signalerer optimisme da den ofte forbindes med sol og sommer. Den gule farve siges derudover at være en opløftende og stimulerende farve, som har en positiv virkning på nervesystemet, og som forbedrer vores hukommelse og koncentrationsevne. Den gule farve er derfor oplagt til rum som fx kontor eller køkken.

Den grønne farve

Den grønne farve forbindes ofte med sundhed og trivsel, og den siges at have en motiverende og afstressende virkning på mennesket. Grøn er derfor en oplagt farve at vælge, hvis man ønsker et hjem med en afslappet og nærmest healende energi. Grøn ville derfor være en god farve til eventuelt soveværelset eller stuen. 

Den blå farve

Den blå farve minder mange af os om havet og himlen, og siges at kunne svække stres og kan give en følelse af ro og afslappethed. Den blå farve er derfor super oplagt i rum, hvor vi ønsker at stresse af og have ro, som for eksempel i rum som soveværelset eller badeværelset. 

Den røde farve

Rød er en stærk og lidenskabelig farve som ofte forbindes med seksualitet, lidenskab og begær. Den røde farve siges derudover at have en styrkende virkning, som kan have positiv virkning på selvtilliden. Den røde farve passer derfor bedst til rum som soveværelse eller kontor. 
Fun fact: Ma Marrakech, den fjerdestørste by i Marokko, er kendt som ”den røde by”, og Toulouse, den fjerdestørste by i Frankrig, er kendt som ”den lyserøde by”. Aalborg, den fjerdestørste by i Danmark har vist ikke noget farvekælenavn – endnu.

Den lilla farve 

Mange forbinder de lilla nuancer med noget fint og kvindeligt. Lilla siges at have en beroligende virkning for sindet og nerverne, og kan give en romantisk stemning i rummet. Den lilla farve er derfor også en oplagt farve til blandt andet soveværelset. 

Den brune farve 

Er de ovenstående farver lidt for farverige og dominerende til din smag, så er den brune farve et godt alternativ, hvis du gerne vil skabe mere liv i din bolig på en mere neddæmpet måde. Den brune farve forbindes ofte lækkert chokolade, træ og kaffe, og skaber derfor en rar følelse af hygge og afslappethed. Ønsker man et rum med en rolig og hyggelig atmosfære, så er den brune farve derfor værd at tage til overvejelse. Den velegner sig især godt til rum som stuen eller soveværelset.